Hvordan males tidligere malet træbeklædning
Trin 1: Forarbejde
Denne vejledning gælder for træ, der tidligere har været behandlet med dækkende træbeskyttelse/maling.
Vask overfladen med JOTUN 2 i 1 Kraftvask/Træ- og Murrens eller JOTUN 2 i 1 Husvask/Træ- og Murrens med efterfølgende afskylning med rent vand (læs vejledningen for brug af dette produkt på emballagen). Underlaget skal være rent, fast og tørt, inden du begynder at male. Hvis noget af træoverfladen fremstår med en blank og hård overflade, er du nødt til at gøre et grundigt forarbejde. I mange tilfælde matterer UV-lys fra solen træbeskyttelsen, men du skal alligevel sørge for, at blanke, hårde overflader matteres mekanisk eller med Jotun 2 i 1 Kraftvask/Træ- og Murrens. Hvis du ikke er omhyggelig med denne opgave, kan du risikere at malebehandlingen hæfter dårligt. Husk også at fjerne alt løstsiddende maling. Hvis der er meget overfladeskimmel på dit træværk, kan du evt. give træet en behandling med JOTUN Træ- og Murrens. Husk også, at fugtindholdet i træet skal være under 18 %, inden det males.
Gør underlaget rent
Fjern løstsiddende maling
Mattér blanke områder
Giv evt. træet en ekstra behandling med JOTUN Træ- og Murrens
Trin 2: Grunding
Tidligere træbeskyttet træ skal normalt ikke grundes. Undtagelsen er dog, hvis der er afskalning ned til bart træ, eller hvis du har skrabet så meget træbeskyttelse væk, at du er kommet ned til rent træ. I disse tilfælde skal træet pletgrundes med VISIR OLJEGRUNDER PIGMENTERET. Husk, at grunderen skal trække ind i underlaget. Den må ikke stå blank i overfladen.
Områder med rent træ skal pletgrundes med VISIR OLIEGRUNDER PIGMENTERET
Grunderen skal trække ind i træet
Trin 3: Topstrøg
Giv træet to strøg med den valgte træbeskyttelse. To strøg giver den rigtige farve og glans udover, at vedligeholdelsesintervallet bliver længst muligt.
Mal to strøg med den valgte træbeskyttelse
Hvordan genmaler du med transparent træbeskyttelse?
Trin 1: Forarbejde
Denne vejledning gælder for træ, der tidligere har været behandlet med transparent maling.
Vask overfladen med JOTUN 2 i 1 Kraftvask/Træ- og Murrens eller JOTUN 2 i 1 Husvask/Træ- og Murrens med efterfølgende afskylning med rent vand (læs vejledningen for brug af dette produkt på emballagen). Underlaget skal være rent, fast og tørt, inden du begynder at male. Hvis noget af træoverfladen fremstår med en blank og hård overflade, er du nødt til at gøre et grundigt forarbejde. I mange tilfælde matterer UV-lys fra solen træbeskyttelsen, men du skal alligevel sørge for, at blanke, hårde overflader matteres mekanisk eller med Jotun 2 i 1 Kraftvask/Træ- og Murrens. Hvis du ikke er omhyggelig med denne opgave, kan du risikere at malebehandlingen hæfter dårligt. Husk også at fjerne alt løstsiddende maling. Hvis der er meget overfladeskimmel på dit træværk, kan du evt. give træet en behandling med JOTUN Træ- og Murrens. Husk også, at fugtindholdet i træet skal være under 18 %, inden det males.
Rengør underlaget
Fjern løstsiddende maling
Mattér blanke områder
Giv evt. træet en ekstra behandling med JOTUN Træ- og Murrens
Trin 2: Grunding
Tidligere træbeskyttet træ skal normalt ikke grundes. Undtagelsen er dog, hvis der er afskalninger ned til bart træ, eller hvis du har skrabet så meget træbeskyttelse væk, at du er kommet ned til rent træ. I disse tilfælde skal træet pletgrundes med VISIR Oliegrunder Klar. Husk, at grunderen skal trække ind i underlaget – den må ikke stå med en blank overflade. Du bør også pletmale de områder, der er blevet grundet, for at undgå at det færdige resultat bliver uensartet.
Områder med rent træ skal pletgrundes med VISIR Oliegrunder Klar
Grunderen skal trække ind i træet – den må ikke stå blank
Trin 3: Topstrøg
Tidligere træbeskyttede flader påføres et til to fyldige strøg med den ønskede træbeskyttelse: Demidekk Transparent eller Trebitt Oliebejs. Udover at to strøg giver den rigtige farve og glans, sikrer de også den længst mulige holdbarhed. På høvlet træ anbefaler vi, at du påfører tre strøg for at opnå den bedste beskyttelse.
Påfør to lag træbeskyttelse og tre lag på høvlet træ