Hvordan males vinduer indendørs?

Sådan maler du vinduer, der allerede har fået en form for behandling

Male igen

Sådan maler du vinduer, der allerede er malede!

Trin 1: Forarbejde

Fjern støv og snavs fra underlaget med et af JOTUNs rengøringsprodukter. Tjek emballagen for at se, om det er nødvendigt at eftervaske med rent vand.

Husk at mattere underlaget med sandpapir for at sikre en god vedhæftning for den efterfølgende behandling.

Husk at fjerne slibestøvet bagefter, og vær sikker på, at underlaget er rent, fast og tørt, inden du går videre med malingen.

Hvis underlaget er fint og ikke skal udbedres med spartel, kan du gå direkte til Trin 3.

Trin 2: Grunding

Evt. sømhuller og ujævnheder spartles med JOTUN SPARTEL TIL TRÆ. Slib underlaget for at fjerne overskydende spartel og fjern slibestøvet. Vi anbefaler at spartle to gange for at opnå det bedste resultat.

Når du har spartlet og slebet, betaler det sig at grunde med JOTUN UNIVERSAL HÆFTEGRUNDER for at få et mere jævnt underlag. Det gør det også nemmere at få et pænt og holdbart slutresultat.

Påfør grunderen med en egnet pensel/rulle. Hvis du bruger en rulle, anbefaler vi, at du umiddelbart efter stryger malingen ud med en bred pensel.

Om du skal/kan bruge en rulle afhænger naturligvis af vinduets udformning – ellers brug en pensel. Generelt er det bedst først at bruge en rulle og umiddelbart derefter overstryge med en pensel. Det gælder både for grunder og for maling og gør det nemmere at få et pænt resultat.

Trin 3: Maling

For at få det bedste resultat og længste holdbarhed skal du påføre to strøg af den valgte maling. Mellem de to strøg anbefaler vi, at du sliber let med fint sandpapir (fx korn 180). Dette skal gøres for at fjerne støv, der evt. har sat sig fast i malingen efter det første strøg. Dette er især vigtigt, hvis du vælger at male med en blank maling.

Mal det første strøg med den valgte maling
Slib let
Fjern slibestøvet
Mal det andet strøg

Transparant maling

Du kan godt give dine vinduer et nyt lag transparent maling!
Læs her, inden du begynder at lasere igen …..

Du skal være opmærksom på, at jo flere lag af transparent maling, du påfører, jo mørkere/dybere bliver farven.

OBS: Hvis din tidligere behandling med transparent maling er afsluttet med en lakering, kan du ikke lasere igen, medmindre du fjerner lakken helt.

Trin 1: Forarbejde

Fjern støv, snavs og fedtpletter fra underlaget med et af JOTUNs rengøringsprodukter. Tjek emballagen for at se, om det er nødvendigt at eftervaske med rent vand.
Undgå så vidt muligt at slibe bagefter, da du også vil slibe noget af farven væk. Hvis det er nødvendigt at slibe, skal du gøre det med stor forsigtighed.

Det er meget vigtigt at afsætte en farveprøve, så du kan se, om resultatet bliver som ønsket. Husk, at farven på underlaget påvirker slutresultatet for transparente produkter.

Trin 2: Lasering

For at opnå det bedste resultat og den længste holdbarhed, bør du påføre den transparente behandling to gange. Men på den anden side bliver farven dybere for hvert lag, så det må blive en smagssag, om du vil påføre et eller to lag. Mellem de to strøg kan du evt. slibe meget forsigtigt med fint sandpapir (fx korn 180 eller finere). Dette gøres for at fjerne støv, der evt. har sat sig fast i lasuren efter det første strøg. Men pas på, at du ikke sliber farven væk.

Den transparente maling må ikke danne film; derfor anbefaler vi, at du tørrer den lasur, der ikke trænger ind i træet, af med en fnugfri klud.

Hvis dine vinduer er udsat for mere slitage end normalt, anbefaler vi, at du overlakerer med lak for at få en bedre slidstyrke.
Påfør det første lag transparente maling
Slib evt. forsigtigt og fjern slibestøvet
Påfør evt. det andet lag transparente maling

Overmale transparant maling

Du kan godt overmale en transparent behandling
Læs her, inden du begynder at male …..

Det er muligt at male med en dækkende maling oven på en transparent maling, men du skal være ekstra opmærksom på et grundigt forarbejde. Og huske at bruge en spærrende grunder, inden du påfører slutmalingen, ellers vil den transparente maling slå igennem og misfarve malingen.

Trin 1: Forarbejde

Fjern støv, snavs og fedtpletter fra underlaget med et af JOTUNs rengøringsprodukter. Tjek emballagen for at se, om det er nødvendigt at eftervaske med rent vand. Husk at mattere underlaget med sandpapir for at sikre en god vedhæftning for den efterfølgende behandling. Husk at fjerne slibestøvet bagefter, og vær sikker på, at underlaget er rent, fast og tørt, inden du går videre med malingen.

Rengør underlaget
Fjern slibestøvet

Trin 2: Grunding

Evt. sømhuller og ujævnheder spartles med JOTUN SPARTEL TIL TRÆ. Slib underlaget for at fjerne overskydende spartel og fjern slibestøvet. Vi anbefaler at spartle to gange for at opnå det bedste resultat.

Når du har spartlet og slebet, betaler det sig at grunde med JOTUN UNIVERSAL HÆFTEGRUNDER for at få et mere jævnt underlag. Det gør det også nemmere at få et pænt og holdbart slutresultat.

Påfør grunderen med en egnet pensel/rulle. Hvis du bruger en rulle, anbefaler vi, at du umiddelbart efter stryger malingen ud med en bred pensel.

Om du skal/kan bruge en rulle afhænger naturligvis af vinduets udformning – ellers brug en pensel. Generelt er det bedst først at bruge en rulle og umiddelbart derefter overstryge med en pensel. Det gælder både for grunder og for maling og gør det nemmere at få et pænt resultat.

Trin 3: Maling

For at få det bedste resultat og længste holdbarhed skal du påføre to strøg af den valgte maling. Mellem de to strøg anbefaler vi, at du sliber let med fint sandpapir (fx korn 180 eller finere). Dette skal gøres for at fjerne støv, der evt. har sat sig fast i malingen efter det første strøg. Dette er især vigtigt, hvis du vælger at male med en blank maling.

Mal det første strøg med den valgte maling
Slib let
Fjern slibestøvet
Mal det andet strøg

Sådan maler du vinduer, der ikke tidligere er behandlet

Male nyt træ

Sådan maler du ubehandlede vinduer med en dækkende maling!

Trin 1: Forarbejde

Fjern støv og snavs fra underlaget med et af JOTUNs rengøringsprodukter. Tjek emballagen for at se, om det er nødvendigt at eftervaske med rent vand. Husk at slibe overfladen bagefter for at fjerne de træfibre, der har rejst sig under rengøringen og for at sikre en god vedhæftning for den efterfølgende behandling. Fjern disse fibre og slibestøvet, når du er færdig, så du er sikker på, at underlaget er rent, fast og tørt, inden du går videre med at male.

Hvis der ikke er behov for at rengøre træet med sæbe, skal du fugte det med vand for at reducere mængden af træfibre, der rejser sig under malingen.

Støvsug og rengør/fugt træet omhyggeligt
Slib træet med sandpapir
Fjern slibestøvet

Trin 2: Grunding og pletspartling

Det er vigtigt at begrænse gennemslag af knaster. Det gør man ved at grunde med JOTUN KNAST- OG SPÆRREGRUNDER. Når grundingen er påført, bør evt. skader fra sømhuller og store knaster spartles med JOTUN SPARTEL TIL TRÆ. Slib for at fjerne overskydende spartel og fjern slibestøvet. Vi anbefaler, at du spartler 2 gange for at få det bedste resultat.

Når du har spartlet og slebet, betaler det sig at grunde endnu engang med JOTUN KNAST- OG SPÆRREGRUNDER for at få et mere jævnt underlag. Det gør det også nemmere at få et pænt og holdbart resultat.

Påfør grunderen
Spartl underlaget
Slib og fjern slibestøvet
Pletgrund de spartlede områder

Trin 3: Maling

For at få det bedste resultat og længste holdbarhed skal du påføre to strøg med den valgte maling.

Mellem de to strøg anbefaler vi, at du sliber let med fint sandpapir (fx korn 180). Dette skal gøres for at fjerne støv, der evt. har sat sig fast i malingen efter det første strøg. Dette er især vigtigt, hvis du vælger at male med en blank maling, da støv og urenheder i malinglaget er mere synlige.

Mal det første strøg
Slib let
Fjern slibestøvet
Mal det andet strøg

Transparant maling - nyt træ

Sådan maler du dine vinduer med en transparent maling!

Trin 1: Forarbejde

Fjern støv og snavs fra underlaget med et af JOTUNs rengøringsprodukter. Tjek emballagen for at se, om det er nødvendigt at eftervaske med rent vand. Husk at slibe overfladen bagefter for at fjerne de træfibre, der har rejst sig under rengøringen og for at sikre en god vedhæftning for den efterfølgende behandling. Fjern disse fibre og slibestøvet, når du er færdig, så du er sikker på, at underlaget er rent, fast og tørt, inden du går videre med at male.

Hvis der ikke er behov for at rengøre træet med sæbe, skal du fugte det med vand for at reducere mængden af træfibre, der rejser sig under malingen.

Støvsug og rengør/fugt træet omhyggeligt
Slib træet med sandpapir
Fjern slibestøvet

Trin 2: Lasering

Når du maler med en transparent maling, skal du huske, at farven bliver dybere, jo flere lag du påfører. Hvis der er behov for det, kan du slibe meget forsigtigt med fint sandpapir (fx korn 180) for at fjerne evt. støv, der har sat sig fast i malingen. Dog skal du være opmærksom på, at når du sliber, kan du også komme til at fjerne farven. Derfor bør det gøres med forsigtighed.

Det er meget vigtigt at afsætte en farveprøve på et lignende underlag eller et neutralt sted, så du kan se, om resultatet bliver som ønsket. Husk, at farven på underlaget påvirker slutresultatet for transparente produkter.

Hvis dine vinduer er udsat for mere slitage end normalt, anbefaler vi, at du overlakerer med lak for at få en bedre slidstyrke.

Påfør malingen med med en egnet pensel/rulle
Det er vigtigt, at malingen ikke danner film, så du bør tørre den overskydende maling af med en fnugfri klud
Husk at stryge malingen ud i hele træets længde, så du får en ensartet overflade
Gentag behandlingen, hvis du ønsker en dybere farve